Flere og flere danskere bosætter sig i dag i lejligheder i byen, hvilket ofte sætter en stopper for muligheden for kæledyr i hjemmet. Med en altan behøver det dog ikke nødvendigvis være sådan.
Vi guider dig i denne artikel igennem alt, hvad du bør vide, for at holde hund på altanen.
Altanen som et alternativt opholdsareal for dyr
For alle os, der er vant til at have kæledyr i hjemmet, kan det være en udfordring pludselig at befinde sig i byen. For hvordan kan vi sikre os, at vores kæledyr trives, hvis vores plads i boligen samtidig indskrænkes?
Spørgsmål som dette kan melde sig naturligt, hvis du en dag rykker til en lejlighed eller en mindre bolig uden have. Ændringer i vores boligform udfordrer os derfor, hvis vi allerede ejer et dyr eller pludselig får lyst til at holde hund, kaniner eller noget helt tredje.
En løsning, der fortsat kan sikre din hunds trivsel, ro i familien og plads i dit eget hjem, er derfor at tage altanen i brug. Ved at indrette dette areal på passende vis, kan du etablere et areal, hvor dit husdyr kan boltre sig. Men inden du begejstret griber denne idé, er der dog god grund til først at kaste et kritisk blik på pladsen på din altan og at tage vigtige forholdsregler.
Lad os se nærmere på, hvad vi mener:
Forholdsregler ved kæledyr på en altan
Inden du ivrigt installerer hundekurven på altanen, får vi lyst til at give dig et råd eller to med på vejen for at skabe de bedste forudsætninger for optimal trivsel for din hund.
Start ud med at indrette din altan til formålet. Sørg for tilgang til både skygge og vand. Har du eksempelvis en kat, vil denne uden tvivl nyde at ligge i en solplet udenfor. Men er det varmt over længere tid, og er du væk fra hjemmet, er det afgørende for dit kæledyrs trivsel og helbred, at der findes mulighed for at søge skygge.
Det samme gælder for tilgangen til vand, der ideelt set skal være frit tilgængeligt hele døgnet. Sørg herudover for en hvileplads til dit kæledyr i indretningen. Indret eksempelvis med en hundekurv eller et hvilested med udkig til gaden eller baggården. Her er det især dit kendskab til dit eget kæledyr, der skal hjælpe dig til den perfekte løsning.
Tænk desuden på sikkerheden på din altan. Bor du højt oppe, kan der være udfordringer og farer ved at have dyr på altanen. Og da vi udmærket ved, at vi ikke altid har mulighed for at holde opsyn med vores dyr, kan en afskærmning være nødvendigt. Da mange hunde kan være meget nysgerrige, vil en afskærmning i visse tilfælde være helt uundgåelig. Prioriter i den forbindelse et net eller lignende, der stadig giver mulighed for at se ud – både for dig og din hund.
TIP! Vær varsom med afskærmning i en boligforening – ikke alle foreninger accepterer opsætning af net og lignende.
Gør altanen dyrevenlig og rar
Nu hvor rammerne er på plads, har du mulighed for at tilføje de få ekstra remedier, der gør altanen til et behageligt sted at opholde sig for dit kæledyr.
Har du en kat, kan du eksempelvis gøre en forskel ved at tilføje legetøj, bideben og andre aktiverende redskaber udover den obligatoriske vandskål. På den måde er din altan gearet til dit kæledyrs behov.
Har du en energisk hund derhjemme, kan der være flere forhold at være opmærksom på, før altan-løsningen virker optimalt. Din hund bør først og fremmest være opdraget til at færdes på altanen, eller som minimum hjælpes til at blive tryg, da den ellers kan gø og larme til stor gene for dine naboer. Fortvivl ikke, selvom tilvænningen kan tage lang tid. Har du først trænet din hund til at kunne observere aktivitet og høre lyde fra gaden i ro og mag, kan en altan udgøre et skønt frirum for store såvel som mindre hunde inde i en by.
Husk dog altid på, at en altan i sig selv ikke er nok til at skabe trivsel hos din hund. Alle dyr har brug for god plads til at udfolde sig, hvilket ikke må undervurderes, blot fordi du tager altanen i brug.