Pas på hundens tænder

Sygdomme i mund og tænder

Dyrelæger har fundet at blandt hunde over 4 år, har omkring 85 % sygdomme i deres hundetænder og mundhule (kilde: dyrlægevagten).

Dette kan du selv gøre ved hundetænder

Ved at børste hundetænder, forebygges sygdomme i tænder og mundhule. Husk at du ikke må bruge den almindelige tandpasta, vi mennesker bruger. Hundens mave kan ikke tåle den. Det er velkendt at mange voksne hunde, ikke bare finder sig i at få børstet sine tænder.

Det kan hurtigt udvikle sig til en meget ubehagelig oplevelse for både bundeejer og hund. Derfor bør man allerede starte med at børste hundens tænder som hvalp, derved vender den sig til det og man undgår for mange kampe med hunden senere hen.

Det er ikke ualmindeligt, at hunden skal have 2 ugers tid eller mere til at vænne sig til tandbørstningen. Man skal derfor ikke starte op med grundig tandbørstning første dag. Men man trapper op stille og roligt indtil hunden er fortrolig med denne besynderlige tandbørste.

Husk at rose hunden efter hver tandbørstning. Tandkødsproblemer og parodontose mindskes betydeligt hos hunde, der får børstet tænder mindst en gang dagligt.

Min hund nægter at få børstet tænder- hvad nu?

Det kan være at din hund kræver længere tilvænning end andre hunde. Giv hunden noget længere tid, start fx med en tand hver dag. Ros hunden godt. Hvis det stadigvæk er helt umuligt, kan man også købe tyggeben eller særlige smagsgivende tandpasta til hunde, så tandpastaen smager uimodståeligt. Du bør ikke opgive hundens tænder, men se det som en udfordring- ligesom man gør med små børn. Kærlighed og tålmodighed bør være din trofaste følgesvend, når hundens tænder skal plejes.

Brune tænder, tandsten og dårlig ånde

Når du børster hundens tænder skal du observere tændernes farve, tandsten og dårlig ånde. Brune tænder kan betyde, at tænderne ikke børstes godt nok. Tandsten skal fjernes – du kan købe en tandstenfjerner til dette. Hvis tandstenen er svær at fjerne så få hjælp hos din dyrlæge. Dårlig ånde kan skyldes en betændelsestilstand i munden og hvis den ikke forsvinder efter tandbørstning, bør du opsøge dyrlægen.

Pas hundens tænder godt

Du kender din egen hund bedst. Du er den bedste til at vide, hvad der er godt for din hund. Giv den tid til at tilvende sig tandbørsten. Find dens yndlingstandpasta. Brug tyggeben som supplement og ros din hund- gerne med de bedste godbider.

Får din hund først rigtig dårlige tænder så kan det være nødvendigt at tage den til en dyretandlæge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *